2 år siden |  0 comments  |  Indlæg

Verden er et stort og forunderligt sted, fyldt med liv i alle farver og varianter spredt ud over hele kloden. Der er et ocean af fantastiske væsner, til lands, til vands og i luften og selvom vi i Danmark har et rigt dyreliv, mister man efterhånden hurtigt interessen for storke, svaner og rådyr, når man har set dem for tyvende gang.
Derfor vil vi i denne artikel se nærmere på et land der bugner af et både forunderligt og eksotisk dyreliv, og alt der kræves for at tage derhen er nogle flybilletter til Australien og en pakket kuffert..

Vi vil nu se på Australiens spændende dyreliv, og give enhver dyreelsker, hvad enten de er til det nuttede eller det krybende, en god grund til at besøge vores venner "down under"

De nuttede


Koala - Der er nok kun få ting lige så nuttede som en koala. Med sine store brune øjne, store sorte næse og plyssede udseende, er den grå koala nok det tætteste man nogensinde kommer på et levende plysdyr.
Koalaen lever af eukalyptus blade, og intet andet, hvilket har ført til dens navn, der betyder " den der ikke drikker". Grunden til dette er at eukalyptus indeholder en stor del vand, og koalaen får derfor 90% af sit væskebehov dækket gennem sin kost. Eukalyptus er dog ikke ret næringsholdig føde, og koalaer sover derfor omtrent 18 timer hvert døgn, for at spare på energien
Wallaby - Selvom det første dyr de fleste tænker på når Australien nævnes oftest er kænguruen, er Wallabyen om muligt en endnu sødere variant af det populære Australske ikon. Med samme udseende som sin noget større fætter, men langt mere pelset og med en højde på kun 60 cm, er Wallabyen et fantastisk dyr, der findes i flere forskellige varianter og er udbredt i langt det meste af Australien. Disse søde små pungdyr er nataktive, så turister har størst chance for at se dem nær skumringstid.

De "krybende"


Slanger - Når det drejer sig om selvforsvar, er de australske slanger i deres helt egen vægtklasse, men de australske slanger har åbenbart taget noget af den velkendte australske gæstfrihed til sig, for de holder tænderne for sig selv langt det meste af tiden, hvilket turisterne kan være glade for. Man har ikke fået en ordentlig forståelse for Australiens krybdyr, før man har stået til ansigt med verdens giftigste slange, indlandstaipanen.
Edderkopper - Australien har den noget dubiøse glæde af at være hjemsted for verdens næststørste edderkop, huntsman edderkoppen. Edderkoppens benlængde er 30 cm. og med sin store krop, lange ben og brune krop er den et skræmmende omend fascinerende syn. Der er dog ikke noget at frygte, for trods sit udseende, er edderkoppen en fredelig jæger af mindre insekter og firben, og selvom den bid kan være smertefuldt, er den ikke farlig, i hvert fald ikke i sig selv: Edderkoppen er dog med sin størrelse og sin tendens til at gemme sig, årsag til en del mindre uheld i Australien hvert år, når den popper frem bag bilsæder eller løber henover uforberedte turisters tæer.
Hvad enten du er typen der vil besøge Australien for at få masser af billeder af de søde koalaer og Wallabies til din Facebook-side, eller vil føle adrenalinen pumpe når du konfronterer landets største edderkop, er Australien nok det land i verden med det mest spændende og eksotiske dyreliv, der ikke kan opleves noget andet sted på kloden. Køb flybilletter til Australien næste gang du har ferie og oplev disse fascinerende skabninger selv.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :