Det rigtige hundefoder til din bedste ven

Vi vil vores bedste ven, hunden, det bedste. Vores rare og trofaste kæledyr, der vil gøre alt for dig og familien, har selvfølgelig fortjent at få det bedste tilbage. Også når det gælder hundefoder. Men det kan somme tider være svært at gennemskue, hvilken type foder der netop er den bedste for din hund. For der er rigtig meget at vælge imellem, og man kan se sagen fra flere vinkler. Men heldigvis er der råd at hente. For eksempel kan man henvende sig hos en god dyreklinik, hvis man eksempelvis bor nær Silkeborg eller andre større byer.

Personalet på en dyreklinik kan vejlede omkring foder generelt, om dyreklinikkens eget udvalg af foder – og om, hvad der kan være anbefalelsesværdigt for den enkelte hund. Der tages hensyn til mange ting, når det kommer til valg af hundefoder. For eksempel hvad hundens størrelse/race, alder og køn er. Men også, om der skal tages særlige hensyn: Hvad er hundens aktivitetsniveau og situation. Er der nogen særlige hensyn, der skal tages: Har hunden en form for lidelse? Er den for eksempel allergiker? Eller lider den af urinvejs- eller andre infektioner? Er den overvægtig? Eller er den bare helt almindelig?

Stort udvalg af hundefoder med smagsgaranti

Det, der er vigtigt ved det hundefoder, man vælger, er, at det rent ernæringsmæssigt er rigtigt sammensat i forhold til hundens behov. Vi mennesker spiser varieret og får – oftest – ad den vej dækket vores behov for rigtig ernæring i alle dens afskygninger. Hunden får ikke på den måde varieret kost, og derfor er det vigtigt, at ernæringen er indeholdt i hundefoderet. Det er med til at holde hunden sund og rask og vedligeholde dens immunforsvar. Derudover må det gerne smage godt for hunden, og der findes da også mange smagsvarianter i både tørfoder og vådfoder. Så der er gode chancer for at finde hundefoder til hver en ”hundesmag”.

Hundefoder til særlige behov

En ting er at finde det rigtige hundefoder til en sund og rask hund. Men som før nævnt kan også en hund blive syg – få en lidelse. Her kan målrettet special-hundefoder også spille en stor rolle i forhold til at få hunden rask igen. Eller det kan understøtte hunden bedst muligt i et langt og godt hundeliv med en lidelse, for eksempel allergi. Men der kan også være andre situationer, hvor hunden har brug for noget særligt hundefoder. For eksempel har den drægtige tæve brug for bestemte ernæringsmæssige tilskud, og en hundehvalp bør ikke få det samme foder som en voksen hund. Dertil findes der er udvalg af hvalpefoder.

Så hundefoder er ikke bare hundefoder. Og en hund skal ikke nødvendigvis have det samme hundefoder hele livet igennem, selv om man synes, man har fundet det helt rette. Som alle andre forandrer en hund sig – og det gør dens behov for ernæring også. Og måske endda dens smag. Så det kan være en stor fordel, ikke mindst for din hunds skyld, at rådføre dig med en, der har forstand på foder og ernæring. Så du kan finde det bedste hundefoder til din bedste ven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *